Plando
Simpel ejendomsadministration
Plando er et digitalt univers med en række værktøjer, som rummer alt hvad man skal bruge for at drifte og vedligeholde ejendomme. Plando er udviklet af Peter Jahn & Partnere, som i 40 år har arbejdet med renovering, forbedring og udvikling af ejendomme. Vi har hjulpet dem at formidle historien om Plandos nye digitale univers og deres produkter.
Flere produkter, én samlet historie
Udfordringen var at lave én kortfattet og sammenhængende historie om hele Plando og de tre individuelle online produkter. Altså var det vigtigt at finde en visuel ramme, som kunne rumme de forskellige budskaber og situationer på mindre end 2 minutter.
Skridt for skridt
Når man arbejder med animation, handler det om at sikre fremdrift i processen, uden at det går for hurtigt. Skitsere, justere, designe, tilpasse, animere, optimere. Blot en enkelt scene kan have mange iterationer bag sig, før at det rigtige perspektiv, farver og detaljer er på plads som herunder.
Grafisk håndværk
En ejendom er ikke bare en ejendom. Derfor var det vigtigt at få etableret en designstil, som havde retvisende bygninger som referencer til målgruppen. Samtidigt skulle disse balanceres med Plandos øvrige identitet.
Skitsen bliver levende
Plandos logo og identitet har stærke referencer til de tekniske tegninger og såkaldte blueprints, som symboliserer enkelhed og klarhed. Det var derfor oplagt at inkorporere dette udtryk i animationsstilen sammen med en række andre subtile og sammenhængende overgange.