Atea
IT marketing explainers
ATEA er Danmarks største leverandør af it-infrastruktur med alt fra simple digitale værktøjer til komplekse systemer. Som en del af en større marketing kampagne hjalp vi med at producere en serie af explainer-videoer, som skulle præsentere deres services på en ny måde. En ny måde hvor der var fuld smæk på farverne, detaljerne og persongalleriet.
Det var vigtigt, at animationerne formidlede budskaberne på en letforståelig måde, hvad enten det handlede om den mobile arbejdsplads, sikkerhed eller produktivitet.
Atea sælger ikke bare simple hardware eller software produkter uden kontekst – de sælger løsninger, der løser udfordringer og fremmer innovation. For eksempel giver mobile enheder mulighed for fleksibilitet, men med mobilitet er du også nødt til at tænke produktivitet og sikkerhed ind i det.
Atea tilbyder også digitale løsninger inden for det danske uddannelsessystem. Herunder har vi hjulpet dem med at forklare om Microsoft Intune, som er en cloud baseret device management løsning, som gør det nemt og hurtigt at styre og konfigurere apps, identiteter og devices.