Ferdio
Data Viz Project – verdens største samling af datavisualiseringer
DataVizProject er (sandsynligvis) det største datavisualiseringsbibliotek der findes. Projektet har et utal af datavisualiseringer, populære som ukendte, så du kan blive inspireret og finde præcis den visualisering, du har brug for.
Projekttype
Baggrund
Projektet er lige så gammelt som Ferdio selv. Det startede egentlig som et mindre side-projekt, men voksede hurtigt stort i både omfang og rækkevidde med brugere over hele verden.Indhold
Stor, større, bedst
Ambitionen har været at skabe en komplet samling af datavisualiseringer, og med sine mere end 165 typer er det i dag verdens største. Men ud over kvantitet har vi også lagt stor vægt på kvaliteten af indholdet. Således har vi brugt meget tid på at sikre, at definitioner, termer, eksempler og kategorier er korrekte og gennemarbejdede.
Inspiration
Bliv inspireret
Det var også vigtigt at lave en ressource, hvor man kunne blive inspireret til de mange kreative måder at visualisere data og hver enkelt datavisualisering. Et søjlediagram er ikke bare et søjlediagram – det kan udformes på mange kreative måder. Derfor har vi samlet en lang række spændende eksempler for hver datavisualisering. Mange brugere har ofte betegnet denne feature som datavisualiseringens svar på Pinterest.
Søg
Søg på din måde
Med mere end 150 datavisualiseringer har det været vigtigt for os at lave en smart og nem måde at søge. Måske kender du kun navnet, funktionen, formen eller også søger du efter mulighederne for et specifikt datasæt. Derfor har vi etableret en taksonomi for samtlige datavisualiseringer, som gør det muligt at søge på forskellige måder og imødekomme de forskellige brugerscenarier.
Begyndelse
Fra post-its til website
Skal vi være ærlige, så anede vi ikke, at vi havde startet et stort projekt, da vi i begyndelsen hang små kruseduller på kontorets vægge. I irritation over at det ikke fandtes, lavede vi det blot som et lavpraktisk, internt værktøj. Vi så dog hurtigt værdien og potentialet i værktøjet, og 10 post-its blev til 50, og 100, og til sidst var vores kontor plastret ind i datavisualiserings krusedullere. 4 år senere og hundredvis af timer til research, design, udvikling, kvalitetssikring, var vi endelig klar til at præsentere projektet som website til offentligheden.
Nye formater
Tager nye former
Vores håb har hele tiden været at tilbyde et værktøj, som kan inspirere andre til at opdage nye og bedre muligheder med datavisualiseringer. Siden vi lancerede websitet, har vi erfaret, at folk bruger det i forskellige sammenhænge. Vi lytter altid til feedback og forsøger at imødekommer ønsker. Derfor arbejder vi løbende på at finde nye og spændende formater, som pt. inkluderer kort, plakat, udstillinger og publikationer, bare for at nævne nogle.
Anerkendelse
Skulderklap fra hele verden
Én million website besøgende, fem priser og massiv pressedækning. Interessen og reaktionerne har ganske enkelt været overvældende. Men vigtigst af alt, så værdsætter vi de mange beskeder i vores indbakke og på sociale medier fra folk, som har stor gavn af Data Viz Project, hvad enten det er studerende, designere, Excel-brugere eller andre data-nørder. Bliv endelig ved med det.
20+
omtaler i store online medier og bøger i mere end seks sprog.
2.000.000+
besøgende på datavizproject.com siden lancering.
5 priser
som bl.a. inkluderer Malofiej Awards, Kantar Information Is Beautiful Awards, FastCompany’s Innovation by Design Awards.