Lægemiddelstyrelsen

Udvikling af medicin i levende billeder og grafik

Lægemiddelstyrelsens arbejde med udvikling af medicin er en yderst kompliceret sag, som er svær at formidle. Men ikke desto mindre utrolig vigtig. Med kombination af levende billeder og animation har vi derfor hjulpet med at gøre formidlingen mere forståelig, sammenhængende og levende.

Projekttype

Baggrund

Én af Lægemiddelstyrelsens hovedopgaver handler om at kontrollere og godkende lægemidler, inden de kommer på det danske marked. Formålet er at sikre, at medicinen virker, som den skal uden alvorlige bivirkninger. Medicinens vej fra laboratoriet til dit toiletskab er et meget kompliceret forløb, som tager mere end 10 års arbejde - og det er vel at mærke kun hvis medicinen rent faktisk ender med at blive godkendt.

Koncept

Det bedste fra to verdener

Konceptet er i bund og grund ret simpel – og alligevel stærkt. Filmoptagelse af en talsperson og grafisk animation har nemlig hver deres styrker til formidlingen. Derfor besluttede vi at gøre brug af begge virkemidler. Talspersonen tilfører personlighed og troværdighed til historien samtidigt med, at de animerede grafikker gav endnu flere strenge at spille på til visualisering af budskaberne.

Proces

And action!

Processen er i virkeligheden lig en traditionel animation. Filmoptagelsen er selvsagt en ekstra fase, som skal tænkes ind. Det er her vigtigt med god forberedelse inden optagelserne finder sted, hvor manuskript, storyboard, bevægelser og udtryk skal være på plads.

Grafik/animation

Ingen designguide? Intet problem

Til trods for at Lægemiddelstyrelsen har en designmanual, var det vigtigt at finde et grafisk udtryk, som også fungerede sammen med levende billeder. Derfor etablerede vi en illustrations- og ikon-stil, som både komplimenterede design-guidelines og konceptet.

Fortælling

Når historien træder i karakter

Troværdighed, dedikation, personlighed. Det var nogle af de vigtigste årsager til at inddrage Lægemiddelstyrelsens direktør til at lægge stemme og ansigt til hele fortællingen. Direktøren var det perfekte match til at brænde igennem på skærmen med hans faglighed, autoritet og formidlingsevner.

Lignende projekter

Alle projekter
false
false
false
Ferdio
Hejsa! Hvad kan vi hjælpe dig med? Vi er bare mennesker, men vi bestræber os på at svare, så hurtigt vi kan.

Et projekt i tankerne?

Du kan fange os i vores chat,
51929609 eller på info@ferdio.com