Sundhedsstyrelsen
En omgang influenza
Vi kender det desværre alle alt for godt: den tid på efteråret, hvor influenzasæsonen for alvor sætter ind. Men hvor meget ved vi i grunden om influenza? Hvad er det, hvem bør vaccineres, og hvornår? Disse samt en lang række andre spørgsmål har vi hjulpet Sundhedsstyrelsen med at formidle som en del af en større oplysningskampagne om influenza og vaccination.
Hvem, hvad, hvorfor og hvornår?
Alle kan blive smittet med influenza og covid-19, men langt de fleste får et mildt forløb. Men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb og medføre indlæggelse og i værste tilfælde være livstruende. Vaccination mod influenza og covid-19 nedsætter risikoen for et alvorligt sygdomsforløb. Derfor var det vigtigt at oplyse om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om vaccination og generelle råd om influenza, som denne animation giver svar på.
Målrettet animation til gravide
De fleste gravide, som bliver smittet med influenza eller covid-19, bliver ikke alvorligt syge, men som gravid er man i øget risiko for et alvorligt forløb. Derfor udarbejdede vi en specifik animation til gravide, som gav klare anbefalinger til at blive vaccineret, samt hvad det involverer.