Alt du skal vide om datavisualisering

En introduktion til datavisualisering: hvad, hvorfor, hvordan.

Efterhånden som mængden af data stiger og brugen af data bliver mere udbredt, er evnen til at kommunikere med og gennem data blevet helt essentiel. At kunne afkode, forstå og formidle data kan nu sidestilles almindelige færdigheder som læsning og skrivning. Datavisualisering er blevet en kernekompetence.

Næsten ligegyldig hvilken branche eller hvilket fag du er i, har data og dermed forståelsen og afkodningen heraf en nødvendighed i dag. Når vi skal forstå og afkode store mængder data er visualiseringen vores supervåben og derfor relevant for alle at beskæftige sig med.

Skærmbillede 2020-10-16 kl. 15.08.46.png

Hvad er datavisualisering?

Datavisualisering er visuelle repræsentationer af data. Ved hjælp af grafiske værktøjer, kan man omsætte kompleks data til en overskuelig, visuel repræsentation.

Det handler med andre ord om at gøre data mere tilgængeligt, forståeligt og brugbart over for sin målgruppe, hvadenten det er i salgspræsentationen, rapporten eller noget tredje.

Datavisualisering tager udgangspunkt i menneskets intuitive evne til at genkende strukturer og mønstre. Hovedformålet er altså at erstatte data med visualiseringer, som gør det hurtigere og lettere at forstå.

Tag for eksempel denne simple test: hvor lang tid tager det dig, at tælle antallet af fem-taller i henholdsvis figur A og B herunder?

3.001.png

Selv denne meget simple måde at visualisere et datasæt på ved hjælp af farve, gør det nemmere for vores hjerne at bearbejde et datasæt og gennemskue et mønster. Men der findes utallige måder at repræsentere data på foruden farver. Se flere måder at visualisere data her.

Visual-Assets-2.gif

Hvorfor datavisualisering?

Grundlæggende tjener datavisualisering to formål:

  • at skabe forståelse for og indsigt i dine data og
  • at formidle data og indsigter klart og effektiv.

Det handler med andre ord om, at gøre data mere tilgængeligt, forståeligt og brugbart.

Begrebet har vundet stort indpas de seneste år, i takt med større mængder data og større kompleksitet i data. Faktisk er 90% af nutidens data genereret de seneste 2 år – og denne udvikling ser ud til at fortsætte. Datamængden i virksomheder vokser ligeledes. Det giver et stadigt større behov for at forstå, analysere, formidle og konkludere på al den indsamlede data. Derfor kræver datavisualisering i dag et større fokus i virksomheder, så man kan formidle sin data mest effektivt, hvad end det gælder årsrapporter, PowerPoints, dashboards, Excel eller noget helt femte.

Skærmbillede+2017-08-24+kl.+16.38.19.png

Hvordan laver man datavisualsering?

Processen for datavisualisering er hverken generisk eller mulig at sætte op i en præcis formel. Der er endvidere mange niveauer man kan arbejde med datavisualisering på. Men hvis vi skal forsimple det, så vil vi gøre det sådan her:

  • Indsaml data. Hvilken data er relevant?
  • Sortér din data. Hvordan hænger din data sammen?
  • Analyse din data. Er der nogle mønstre? Hvad er historien?
  • Visualisér din data. Hvordan visualiseres den mest effektivt?

Hvordan kommer man I gang?

Der er mange måder og niveauer at arbejde med datavisualisering på. De fleste har på et eller andet tidspunkt skulle kommunikere tal eller data i deres arbejde eller uddannelse. Derfor er det en disciplin, der er relevant at beskæftige med på et eller andet niveau, næsten uanset faglig profil. Men det er samtidig også en disciplin hvor man hurtigt får brug for tekniske, analytiske og designfaglige kompetencer og dermed må give opgaven videre til specialister.

I de senere år er der kommet en lang række digitale værktøjer, der kan hjælpe med at visualisere data.  De kan ofte bruges til avanceret og tung datavisualisering, som ellers før har været umuligt at lave. Men blot fordi det er muligt, betyder det ikke nødvendigvis at det er en god idé. Det er vigtigt at lade historien, du vil fortælle, diktere, hvordan du visualiserer din data, og ikke de værktøjer du har til rådighed. Visualiseringen skal komplimentere historien, og holdes så simpel som muligt, så dit budskab fremstår klarest muligt.

Det er let at blive forblændet af de mange muligheder for at lave datavisualiseringer, hvorfor de er vigtigt at holde for øje, hvad man ønsker at formidle med sin datavisualisering. 

Generate-Chart.gif

Kom I gang med datavisualisering

Vil du vide mere om informationsdesign? Eller har du brug for hjælp til dit næste projekt? Vi er specialister i informationsdesign og visuel formidling og har erfaring fra mere end 100 projekter. Tag fat i os i chatten eller på mail eller telefon.

Ferdio
Hejsa! Hvad kan vi hjælpe dig med? Vi er bare mennesker, men vi bestræber os på at svare, så hurtigt vi kan.

Et projekt i tankerne?

Du kan fange os i vores chat,
51929609 eller på info@ferdio.com

Se mere

Alle artikler
false
false