Visuel formidling bringer dig i øjenhøjde med borgeren
Visuel formidling som infografik og animerede explainervideoer hjælper både med at skære igennem støjen, reducere kompleksiteten og bringe kommunikationen i øjenhøjde med borgeren.
Offentlige organisationer står overfor en svær opgave, når komplekse emner skal formidles til borgere. Kompleksiteten er et grundvilkår i en veludviklet velfærdstat, men kommunikationen kan i det fleste tilfælde løftes og bringe systemet tilbage i øjenhøjde med borgeren.
Samtidig eksponeres borgere for mere information end nogensinde før. Og de har mindre tid og mindre tålmodighed, når de eksponeres. Dette paradoks kalder på alternative og mere effektive formidlingsformer, når en offentlig organisation skal ud med sit budskab.
Visuel formidling som infografik og animerede explainervideoer hjælper både med at skære igennem støjen, reducere kompleksiteten og bringe kommunikationen i øjenhøjde med borgeren. Vi kan hjælpe med at formidle jeres komplekse budskaber med engagerende visuelt indhold.
3 fordele ved visuel formidling
#1 Skærer gennem støjen
Visuelt indhold fanger øjet i en travl medievirkelighed, der hele tiden kalder på vores opmærksomhed. Med et stærkt anslag kan animationsvideoer fange modtagernes opmærksomhed, så de ikke scroller forbi. Infografikker kan med et indbydende udtryk og letaflæselig kommunikation få sit budskab ud over rampen, inden modtageren kaster sin opmærksomhed mod noget nyt.
Vi hjalp Sundhedsstyrelsen med en video, der gennem et stærkt og simpelt koncept forklarer mRNA-vaccinerne.
#2 Reducerer kompleksiteten
Når infografik virker bedst, kan store mængder data formidles i simple letaflæselige visualiseringer og komplekse fortællinger kan omsættes til simple billeder og diagrammer. Animationsvideoer kan bryde komplekse emner op i letforståelige bidder og organiserer dem i en sammenhægende historie.
Med andre ord: Visuel formidling skærer ind til benet, fanger essensen og overflødiggør lange tunge tekster – som et elevatorpitch på kreative steroider.
Den Nationale Sundhedsprofil er den største samlede undersøgelse af danskernes helbred. Vi hjalp Sundhedsstyrelsen med at opsumere de vigtigste pointer fra undersøgelsen på sociale medier.
#3 bringer kommunikationen i øjenhøjde
Frem for at læse en lang tekst kan borgeren få et hurtigt og overskueligt overblik i en infografik. Med en animationsvideo behøver borgeren kun at trykke play og læne sig tilbage. Der er tale om spiselige formater, der kræver mindre af modtageren og strukturerer informationen, så den er mere tilgængelig.
For Danmarks Statistik lavede vi denne video, der formidler interessante, demografiske facts om danskerne.
Kom i gang med infografik og animation
Står du med et borgerrettet kommunikationsprojekt? Vi er specialister i visuel formidling og har erfaring fra mere end 100+ borgerrettede projekter. Tag fat i os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan løfte kommunikationen i dit projekt.