15 idéer til kreativt indhold, der kan løfte din din præsentation
En bredspektret visuel værktøjskasse sikrer, at dit indhold står klart og tydeligt, og at publikum er engageret fra første til sidste slide.
Du har garanteret oplevet en eller flere PowerPoint-præsentationer, der var bedre til at lulle publikum i søvn end at vække deres interesse. Overfyldte slides med alt for lange tekstafsnit, for mange bullet points og en generisk designskabelon er desværre blevet standardopskriften på PowerPoints.
Men en PowerPoint har meget mere at byde på end bullet points og tekstbaserede slides. Her kan kreativ visuel formidling være uvurderlig. Samspillet mellem skarpe overskrifter og relevante visualiseringer, som f.eks. billeder, video, illustrationer eller infografik, er nøglen til en vellykket præsentation.
I denne artikel præsenterer vi en række idéer til visuelt indhold, som kan inspirere dig i din næste præsentation.
Billeder
Billeder bruges hyppigte i præsentationer – og med god grund. De er hurtigere at afkode end tekst, kan hjælpe med at konkretisere abstrakte idéer, vække følelser og sætte tonen for præsentationen.
Der er mange måder at bruge billeder mere aktivt og bevidst i præsentationer. F.eks. viser SpaceX herunder, hvordan meget få ord og to billeder kan skabe en atmosfærisk stemning.
“Making Life Multiplanetary” – SpaceX
The Commercial Filmmaking Trend Report ’25 – Film Supply
Video
Videoformatet er efterhånden blevet nødvendigt for at fange folks opmærksomhed på de digitale flader. Men det gælder også i præsentationer. Til visse forklaringer og eksempler er det ikke nok med billeder, og en video kan være mest effektiv.
Et godt eksempel er Al Gores TED Talk om faretruende klimatendenser, hvor han bruger videoreferencer til at vise reelle konsekvenser, så publikum forstår emnets alvor.
What comes after An Inconvenient Truth? – Al Gore
GIFs
En GIF kan lidt af det samme som videoer, bare kortere og enklere. Med sin få sekunders varighed er den god til at skære ind til benet på koncepter og idéer.
GIFs er også gode til at fastholde publikums opmærksomhed under præsentationen. GIFs køre per definition i loops og det repetitive og lydløse format gør det lettere at tale henover end fx en film med en start og slutning.
Eksemplet herunder er et slide fra en af vores præsentationer for Google hvor 3 små illustrationer er blevet animerede i loops.
Google Get Retail Ready – Ferdio
Illustrationer
Nogle gange kan billeder blive alt for konkrete og detaljerede, og man har brug for at vise noget på et mere konceptuelt plan. Illustrationer er en alsidig måde at visualisere en idé på, som kan skræddersys til det præcise emne, den ønskede stemning og budskab.
Illustrationer skal dog ikke bare kastes ind i præsentationen på må og få. Brug istedet en illustrationsstil på tværs af sine slides, så der er en klar sammenhæng og visuel identitet og illustrativ formidling gennem hele præsentationen.
Herunder et par fine eksempler på præsentationer der netop bruger illustrationer aktivt og strategisk gennem hele præsentationen, hvilket skaber sammenhæng og en klar identitet for fortællingen.
Report 2020 – Ace & Tate Responsibility
Employee Handbook – Combo
Datavisualisering
Formidling af tal og data i præsentationer er et vigtigt omdrejningspunkt for rigtig mange præsentationer. Særligt i afrapportering og økonomiske præsentationer, hvor de udgør det primære indhold bør man overveje meget nøje hvordan man vælger at visualisere.
Brug datavisualiseringer – f.eks. grafer, diagrammer eller tabeller – til at præsentere de mest relevante datapunkter på en tydelig og overskuelig måde. Skær ind til benet og vis kun de relevante datapunkter –Det hjælper publikum med at forstå selv de mest komplekse data.
Stræb efter at lave engagerende, veludførte datavisualiseringer med en klart defineret visuel retning. Som i præsentationen herunder, hvor der er skabt en ret stram visuel linje for indholdet gennem hele præsentationen, samtidig med der er god variation i data visualiseringerne.
Insights ’22 Report – Artsy Gallery
Bill Gates bruger hyppigt grafer, diagrammer og tabeller til at skabe kontekst, overbevise og øge indholdets troværdighed.
The next outbreak? We’re not ready – Bill Gates
Memes og comics
Hvis der er noget, der kan engagere publikum, så er det humor. Men humor kan tit være en svær disciplin at arbejde med – især hvis du ikke er den mest erfarne taler.
Humoristiske visualiseringer i præsentationen – fx i form af memes – kan være et godt redskab til at få humor ind på en mere underspillet måde. Det kan være med lette stemningen og gøre både dig og din præsentation mere imødekommende og relaterbar.
Timothy Yeo går til sine præsentationer med simplicitet og ironi
Afstemninger
Undgå, at al kommunikation kun går én vej, og inddrag også dit publikum i præsentationen. Live-afstemninger kan være en ret underholdende måde at få publikum til at forholde sig aktivt til et emne – samtidig med, at du får ekstra data til din præsentation og research.
Presentation powered af AhaSlides
Quizzer i realtid
Ligesom afstemninger er quizzer en god måde at inddrage publikum på. En quiz opfordrer til interaktion, opsummerer indholdet og motiverer publikum til at følge med undervejs – alt sammen, mens man er godt underholdt!
Spørgerunder
Spørgerunder kan være meget værdifulde. Desværre er den afsluttende spørgerunde ofte sløv, fordi publikum er trætte og har glemt indholdet. Eller den bliver forhastet eller helt udeladt, fordi tiden er løbet ud. Prøv derfor at holde spørgerunder undervejs, så publikum kan få afklaret deres tvivl og undren, mens indholdet stadig ligger friskt i hukommelsen.
Du kan også vende det rundt og stille publikum et tankevækkende spørgsmål til emnet. Ud fra deres svar kan du understrege dine pointer og få nye perspektiver, samtidig med at du skaber engagement i rummet.
Se for eksempel herunder, hvordan Matt Abrahams skaber dialog med sit publikum.
Think Fast, Talk Smart: Communication Techniques – Matt Abrahams
Udsagn og citater
For meget tekst i en præsentation er sjældent en god idé. Det kan virke både overvældende og forstyrende. Derimod er korte præcise sætninger, udsagn og citater en god måde at fortælle en historie eller en pointe mere effektivt. Ved at gøre centrale udsagn og citater til det centrale element på relevante slides kan du kort og præcist indramme vigtige pointer, vække følelser og sætte tankerne i gang.
Agency deck – Zapion Design Studio
Metaforer og case-studier
For at sikre forståelsen af abstrakte koncepter er kan det være effektivt at konkretisere dem ved hjælp af metaforer og case-studier. Her kan man præsentere eksempler i en genkendelig kontekst, så publikum får noget håndgribeligt at forholde sig til.
Catalogue deck – Space10
Personaer and scenarier
Ligesom med metaforer og cases kan man vha. personas eller scenarier skabe en realistisk og relaterbar kontekst til komplekse koncepter. Du kan også styrke troværdigheden ved at tilføje indsigter eller inspirerende citater.
Ideas Report – WeTransfer
Karakterer og maskotter
Karakterer eller maskotter giver et legende og personligt udtryk, som skaber en forbindelse mellem præsentation og publikum. Ved konsekvent brug kan de fungere som et bærende narrativ, der guider publikum gennem de forskellige slides og hjælper med at gøre indholdet lettere at forstå.
Disko pitch deck – Erick Chévez
Lydoptagelser
Det bruges ikke så ofte i præsentationer, men lydeffekter og lydoptagelser kan have stor være et stærkt medie at inkludere i præsentationen, hvor det er relevant.
Udsagn fra kilder – f.eks. eksperter, deltagere eller vidner – er mere effektive, når de formidles med deres egne stemmer. Med en lydoptagelse bevarer du kildens toneleje og følelser, hvilket kan vække empati og forståelse hos publikum.
Ted Talk on The universe’s sounds – Janna Levin
Ikoner
Ikoner er enklere end store illustrationer eller fotografier, hvilket gør dem i stand til at formidle komplekse idéer og fremhæve vigtige pointer på en tydelig og præcis måde. De giver struktur, dirigerer publikums fokus, og trækker en visuel rød tråd gennem dine slides.
Google presentation – Ferdio
Bland flere kreative indholdstyper på tværs af din præsentation
Visualiseringernes formål er at kommunikere dit indhold optimalt. Så længe visualiseringerne er relevante og fokuserede, behøver du ikke begrænse dig til én bestemt type – nogle pointer understreges bedst med et fotografi, mens andre egner sig bedre som en graf.
Hvis din fortælling er mangfoldig og nuanceret, fortjener det at blive afspejlet i dine slides.
Et godt eksempel er The Smalls Pitch Deck, som udnytter illustration, fotografi og datavisualisering til at skabe en spændende præsentation, uden at overvælde publikum.
Pitch Deck for Specialized Cat Food – Smalls
En anden god reference er Kelly McGonigal, som mestrer at blande datavisualiseringer, statistikker og publikumsdeltagelse.
Ted Talk “How to make stress your friend” – Kelly McGonigal
En vellykket præsentation skal først og fremmest have struktur, fokus og formål. Derefter skal de forskellige visualiseringer tydeliggøre – ikke forstyrre – indholdet.
Ved at følge denne tilgang og vores uundværlige råd kan du vise, at en PowerPoint faktisk godt kan være spændende.