De bedste præsentationer nogensinde

Disse 3 præsentationer betragtes som nogle af de bedste, der nogensinde er lavet. Men hvorfor? Og hvad kan vi lære af dem?

De allerbedste præsentationer hæver sig over andre gode præsentationer i kraft af deres gennemslagskraft, enestående levering og opsigtsvækkende budskaber. At lave en objektiv liste over de “bedste” præsentationer er åbenlyst umuligt. Men det betyder ikke, at vi ikke i det mindste kan forsøge at fremhæve i nogle de mest veludførte, bemærkelsesværdige og kendte præsentationer og tage ved lære af dem.

Steve Jobs – Præsentation af iPhone

Måske det er meget passende at starte her. IPhone-præsentationen fra 2007 er næsten er umulig at komme udenom og den betragtes stadig som et mesterværk inden for præsentationer og produktlanceringer. Med den perfekte kombination af et banebrydende produkt, overbevisende storytelling og ikke mindst enestående levering af Steve Jobs.
At der var tale om lanceringen af et revolutionerende produkt var selvfølgelig ikke uden betydning for præsentationens gennemslagskraft. Apple havde allerede skabt store forventninger gennem rygter og spekulationer, lang tid inden produktlanceringen. Men selv med dette in mente fortjener præsentationen stadig anerkendelse som en af de mest, hvis ikke den mest, ikoniske produktpræsentation nogensinde.

Hvorfor var den så god?
Jobs præsenterede ikke bare et produkt; han fortalte en historie. Han starter præsentationen med at fortælle om begrænsningerne ved de eksisterende mobiltelefoner og sætter på den måde scenen for iPhonen som en revolutionerende løsning. Han opbygger spænding i sin præsentation ved gradvist at afsløre iPhonens funktioner og skaber på den måde suspense og begejstring blandt publikum. Forbindelsen mellem ham og publikum føles særlig stærk og han får på en meget personlig måde formidlet en ægte passion for produktet. Jobs kommunikerer klart og præcist, og uden for meget teknisk jargon. Alle slides er visuelt enkle og fokuserer på de vigtigste funktioner og hvad de kan for dig som bruger. Derudover leverer Jobs også live demonstrationer af iPhonens, og får på meget naturlig måde vist produktets intuitive brugerflade og mange muligheder. Alt bliver præsenteret med stor selvtillid, klar formidling og uhøjtidelig entusiasme, hvilket tydeligt inspirerer og begejstrer publikum i salen og de millioner der streamede lanceringen live.

Al Gore – An Ubekvem Sandhed

Al Gores præsentation i den Oscar-vindende dokumentar, En Ubekvem Sandhed, omtales ofte som ‘det mest berømte slideshow’ i verden. Filmen havde præmiere på et tidspunkt, hvor offentlighedens bevidsthed om klimaforandringer var stødt voksede, men problemet måske stadig ikke fuldt ud forstået af den brede offentlighed. En Ubekvem Sandhed var med til at bringe emnet på dagsordenen i mainstream-medier og var med til for alvor at sætte gang i de store diskussioner, vi har haft om klimaforandringerne stort set lige siden. Præsentationen indeholder imponerende visuelle og filmiske sekvenser, der på overbevisende vis demonstrerer omfanget og konsekvenserne af klimaforandringerne.

Hvorfor var den så god?
Præsentationen opfylder på en måde alle de vigtigste krav til en fuldendt præsentation. Tidspunktet, emnets vigtighed, den personlige og overbevisende levering af Al Gore, historiefortælling og imponerende visuelle virkemidler og datavisualiseringer. Gore fletter personlige anekdoter ind og reflekterer over sin egen rejse og motivation.
Det er ret bemærkelsesværdigt, hvordan Gore formår at omsætte meget komplekse videnskabelige data, og på den måde at gøre disse indsigter tilgængelige for et bredere publikum. Med meget fængslende billeder får han illustreret de konkrete og virkelige konsekvenser af klimaforandringerne.
Præsentationen kombinerer på en måde den datadrevne og videskabelige klimapræsentation med klassisk historieforfortælling, følelser og Hollywood-agtige virkemidler. Gores omfattende brug af stærke visuals, såsom før-og-efter billeder af smeltende gletsjere og fremskrivninger af det stigende havniveau formidler problemets presserende karakter på en måde, som som ord alene ikke ville kunne.

Det er vigtigt at nævne, at filmen mødte en helt del kritik efterfølgende , særligt ifht. nøjagtigheden af visse detaljer i fremlægningen af klimaproblemets omfang, men dens overordnede gennemslagskraft og genialitet som præsentation kan ikke bestrides.

Ken Robinson – Do Schools Kill Creativity?

Den mest sete TED Talk nogensinde er Sir Ken Robinsons “Do Schools Kill Creativity?”. Det er et humoristisk, men dybsindigt budskab om vigtigheden af at fremme kreativitet i uddannelse, som opnåede stor genklang blandt publikum verden over. I denne TED talk argumenterer Robinson meget overbevisende for, at moderne uddannelsessystemer, som de struktureret nu, kvæler og underminerer den iboende kreativitet, som alle børn naturligt besidder.

Hvorfor var den så god?
Kombination af et yderst vigtigt budskab, der er leveret med enestående formidling, humor og ægte passion af en meget karismatisk taler.
Robinsons præsentation udfordrer alle grundlæggende antagelser om uddannelse og hvordan vi ser på talent, og præsentationen er et lille mesterværk inden for storytelling. Robinson fletter anekdoter, personlige oplevelser og observationer ind i præsentationen. Den er gennemsyret af britisk humor, og undeholdningsværdien hjælper med at komme levere selv komplekse budskaber på en uhøjtidelig måde. Robinson er komfortabel, selvsikker og skaber undervejs en stærk forbindelse til sit publikum gennem sin øjenkontakt, gestikulation og stemmeføring.

…og TED Talks generelt

TED talks har uden tvivl været med til at skubbe baren for hvor godt præsentationer kan laveres. TED Talks er typisk korte og straight-to-the-point. Som regel ikke mere end 18 minutter lange. Formatet i sig selv opfordrer til at levere mere skarpt, koncist og kun tage det allervigtigste pointer med.
Som globalt fænomen har TED Talks demokratiseret adgangen til ekspertviden og revolutioneret måden, vi tænker på præsentationer på, og har inspireret utallige mennesker verden over til at dele deres egne idéer og lære af andre.
Mange TED præsentationer kunne fremhæves her, men vi vil egentlig bare opfordre til at gå på opdagelse i deres store arkiv, eller finde inspiration i blandt de mest populære TED Talks gennem tiden.

 
Vil du lære mere om præsentationsteknik har vi skrevet en artikel, der samler nogle af de bedste råd og konkrete brugbare teknikker til hvordan du kan arbejde med præsentationsteknik i dine præsentationer og hvordan levering og indhold bør supplere hinanden. Læs med her.

Ferdio
Hej 👋 Dette er ikke en AI chat. Vi sidder faktisk klar til at skrive tilbage i den anden ende, så spørg endelig løs…

Har du et projekt?

Tag endelig fat i os
51929609 eller info@ferdio.com

Se mere

Alle artikler
false
false
false