Der findes ikke én rigtig måde at lave et storyboard på – det afhænger af fortælling, indhold, medie og personlig præference. Men der er nogle faste greb og teknikker, som er gode at kende til.

Hos Ferdio har vi i mange år brugt storyboarding til at planlægge vores animationer, og i denne artikel vil vi gerne dele vores vigtigste indsigter, så du kan få mest muligt ud af dit storyboard.

Er du i tvivl om, hvad et storyboard er, og hvilke fordele det giver?
Læs vores artikel om, hvorfor et storyboard er vigtigt for din animation.

Hvad er et storyboard?

Et storyboard er en visuel plan for din fortælling – en række skitser og beskrivelser, som scene for scene viser, hvordan animationen skal forløbe. Det fungerer som en slags “opskrift”, som hele teamet kan arbejde ud fra.

Hvert enkelt panel i et storyboard kan indeholde:

• Skitse: tegning i panelet, som viser handlingen.
  
• Bevægelse: pile/grafik til at vise kamera- eller animationsbevægelse.
  
• Manuskript: tekstbidder af manuskriptet eller speak/voice-over, som skal hænge sammen med skitsen.
  
• Handling: beskrivelse af karakterer, miljø, bevægelse, farver, osv.
  
• Lyd: beskrivelse af musik, lydeffekter, baggrundsstøj, osv.

Se nogle gode eksempler på storyboards her.

Hvilke værktøjer/programmer kan man bruge?

Et storyboard kræver et tegneværktøj til at lave selve skitserne, og et opsætningsværktøj, til at opstille paneler og tekst. Det kan laves både analogt og digitalt, afhængigt af din præference og tilgængelige ressourcer.

Du kan f.eks bruge:

Tegneværktøjer:

• Blyant og papir
• Adobe Photoshop/Illustrator
• Procreate (til iPad)

Opsætningsværktøjer:

• Boords
• PowerPoint/Keynote
• Figma
• Miiro
• Canva

TIP: Flere platforme tilbyder gratis skabeloner, f.eks. Boords. Husk at brug en skabelon, hvor dine paneler passer til videoens format.

Sådan kommer du godt i gang

Inden du går igang med at skitsere, skal du have manuskriptet på plads – den overordnede struktur, fortælling og budskab skal være tydelig.

Storyboardet skal fremhæve manuskriptet med forskellige visuelle greb, og samtidig have en god balance af, hvor og hvornår grebene skal bruges, og ikke bruges.

Lav simple og tydelige skitser

Det er skitser, så deres formål er ikke at nå en høj detaljegrad. Når du storyboarder, er det meningen at du skal rette, slette og prøve ting af. Så hvis du har svært ved at kassere dine skitser, er de nok blevet for detaljeret og ‘pæne’.

Dog er det skitser, som typisk skal aflæses af andre i teamet eller til en kunde, så alle skal kunne se, hvad der sker i panelerne.

Tænk på bevægelsen

Storyboards er et statisk medie, men da slutproduktet er video, bør du allerede planlægge de vigtigste bevægelser.

Der er to typer: kamerabevægelser og handlingsbevægelser.

• Kamerabevægelser (som zoom, panorering og tilt) viser, hvordan kameraet bevæger sig. De hjælper bl.a. med at vurdere kompositionens størrelse og opbygning.
  
• Handlingsbevægelser viser, hvordan noget i scenen bevæger sig – fx en person der nikker, eller en bold der hopper – især når det er svært at aflæse i en statisk tegning. Det sikre at de planlagte handlinger ikke går tabt eller misforstås undervejs.

Begge typer bevægelser bør beskrives i tekstbokse og markeres med pile eller rammer i stærke farver, så de adskilles fra selve skitsen (brug forskellige farver til kamera og handling, så det ikke forveksles.)

Sæt ord på dine paneler

Selvom skitserne i et storyboard skal kunne fortælle historien, er tekst afgørende for at konkretisere det. Tegninger kan misforstås eller tolkes forskelligt, så beskrivelser hjælper med at tydeliggøre intentionen bag hvert panel.

Uddyb, hvad der sker i skitserne (hvem, hvad, hvor, og hvordan) og evt. hvad der sker udenfor skitserne (lydeffekter, baggrundsmusik, overgange, klipning, timing), hvis de er vigtige.

Vær opmærksom på balancen: Undgå både at overforklare hver eneste detalje og at nøjes med vage stikord. Teksten skal være kort, præcis og meningsfuld – nok til at skabe klarhed, uden at kvæle kreativiteten.

Fremhæv de vigtigste elementer

Nogle elementer er dekorative, og andre er bærende for fortællingen. Fremhæv elementer i storyboardet ved at skabe kontrast mellem mellem det vigtige og det mindre vigtige. Det giver overblik over den røde tråd og afslører tidligt, om du prøver at fremhæve for meget på én gang. I så fald kan flere paneler være nødvendige, hvilket påvirker manus og timing – og hellere rette det tidligere end senere i processen.

Du kan skabe kontrast i storyboardet ved at de vigtige elementer har lidt flere detaljer, og måske en mere markant stregfarve eller -tykkelse. Nedton uvigtige elementer, med det modsatte: få detaljer og en mildere streg.

Skab balance og variation

Et storyboard er en fantastisk mulighed for, at have et visuelt overblik over alle scener på én gang. Du kan dermed se, om det bliver for monotont i udtrykket.

Det afhænger af din fortælling og visuelle koncept, hvad der skal varieres og hvad der skal være gennemgående.

Zoom ud, og vurdér om panelerne har en slags variation på tværs af fortællingen.

• Farver: Hvis du i løbet af videoen skifter setting/lokation, er det oftest en god idé at have forskellige farver til hver scene, så det er nemmere at skelne.
• Beskæring: Hvis hele videoen foregår i én beskæring, kan det virke som om intet skal fremhæves. Brug f.eks. nære beskæringer af vigtige ting, og supertotale beskæringer, hvis du skal vise et stort overblik eller lokation.
• Vinkler: Overvej, om alt skal vises fra samme vinkel. I nogle tilfælde kan handlingen tydeliggøres, ved at vise fra en anden vinkel.
• Lokation/karakterer/elementer: Om disse overhovedet skal varieres afhænger af fortællingen. Spørg dig selv, hvad der understøtter din fortælling bedst: at vise forskellige karakterer eller følge én hovedkarakter? At blive på samme lokation eller skifte mellem flere?

TIP: Prøv at giv forskellige scener forskellige farver. Så er det tydeligt, når der skiftes setting.

Genbesøg manuskriptet

Din hovedfortælling er vigtig at have på plads inden storyboardet, men det betyder ikke, at hele manuskriptet er skrevet i sten.

Som storyboardet begynder begynder at tage form, afsløres muligheder og udfordringer – måske kan man vise noget frem for at fortælle det, måske er en sætning for lang eller kort, eller man får en god idé, som skal tilføjes – og så er det værd at justere i manuskriptet.

Det er en udviklende proces, hvor billede og ord konstant samarbejder, så hvis du ændrer noget ved det ene, kan det kræve ændringer af det andet. Det er normalt at bevæge sig frem og tilbage, indtil der er harmoni fra start til slut.

Lav en animatic

En animatic er et slags skitseret animation. Nogle gange animere man de vigtige handlinger, men man kan også nøjes med, at fokusere på klipningen mellem scener. Det er en kæmpe fordel, for at sikre sig, at storyboardet passer sammen med f.eks. en voice-over, at tempoet er passende, og at kamerabevægelserne fungerer.

Du kan manuelt klippe en animatic sammen i video-redigeringsprogrammer som Final Cut Pro eller Adobe Premier Pro. Du kan endda bruge PowerPoint, ved at gå ind og sætte en manuel timer på hvert slide. Et mere automatiseret værktøj er Boords som er specifikt målrettet til at lave storyboards og animatics.

Få flere tips og indsigter til at lave storyboards i vores notebook.

Skal man altid følge storyboardet?

Når storyboardet er grundigt gennemarbejdet, er det klar til at blive levendegjort med design og animation. Men hvad hvis designer eller animator vil afvige fra det undervejs?

Som udgangspunkt skal storyboardet følges – især når flere er involveret. Storyboardet er en fælles plan, ikke et forslag. Man bør aldrig ændre hovedelementer, struktur eller fortælling uden at tage det op med teamet eller kunden. Det det skal dog fleksibelt på detaljeniveau, da designere og animatorer ofte træffer gode valg intuitivt, og et alt for præcist storyboard kan hæmme kreativiteten.

Et solidt storyboard sikrer, at de vigtigste beslutninger er taget, så man i produktionen undgår misforståelser og kan fokusere på at få videoen til at skinne – det er i hvert fald vores erfaring.

Held og lykke!