Vores 7 bedste råd til design af præsentationer

Om du er designer eller generalist, så vil disse 7 super-konkrete designråd hjælpe dig med at designe bedre præsentationer.

Vi har arbejdet med præsentationsdesign i lidt over et årti. Vi har fejlet og vi har leveret. Men vigtigst af alt: vi har lært.
På et tidspunkt begyndte vi at samle alle de vigtigste lektioner, vi har lært, i en lille notesbog – som en måde at blive klogere på og sikre, at vi ikke gentog de samme fejl igen og igen.
Til dette indlæg har vi samlet de 7 mest essentielle råd fra notesbogen, specifikt om design af slides. Det er designråd til os selv som specialister – men de kan anvendes af alle, der arbejder med præsentationer, og er mindst lige så brugbare for generalister som for professionelle designere, der arbejder med præsentationsdesign hver dag.

Design til konteksten

Konteksten vil altid være en grundlæggende faktor når du designer. Og når du designer præsentationer er det afgørende, hvorvidt dine slides skal understøtte din præsentation, eller den skal kunne stå alene og sendes ud uden du præsenterer. 
I en præsentation skal dine slides supplere og understøtte din tale. Brug korte sætninger og stikord og brug primært præsentationen til at vise det du ikke kan sige med ord. Som handout skal præsentationen kunne stå alene og der kan være brug for mere tekst og detaljer i formidlingen.  Skal din præsentation fungere både til at sende ud og til din præsentation bør du ideelt set lave to versioneringer af samme præsentation.

Lad dig ikke friste af lækre præfabrikerede templates

Det er let at blive forført af lækre veldesignede præsentationsskabeloner, og det kan virke som en kosteffektiv og let måde at designe en professionel præsentation på. Men det vil næsten altid være en dårlig idé, selv på budget eller under tidspres.
Skabeloner skaber tit flere problemer end de løser. De er først og fremmest begrænsende for dit design. De virker ofte meget generiske og det kan være tydeligt at der er tale om en template. De bliver også meget let for styrende for dit indhold, hvor deres struktur tvinger dig til at tænke form før indhold. Skabelonerne vil ofte mangle elementer, din præsentation har brug for – og så skal du alligevel i gang med at designe eller rette til. Du risikerer altså let at få en inkonsistent, uprofessionel eller generisk udseende præsentation i sidste ende. Men vigtigst af alt misser du muligheden for orginal og skræddersyet præsentation der på ideel vis passer til dit indhold, dit brand og din intention. Så for at summere det op; brug dem ikke.


Læsbarhed kommer først

Prioritér altid læsbarheden i præsentationsdesign. Alt for ofte ser man præsentationer der fejler på dette eller meget elementære designparameter. Ofte fordi der er for meget indhold til  for lidt plads, men af og til også pga. æstetiske design-overvejelser hvor designudtryk vægtes højere end funktion. 
Overvej hvilken kontekst præntationen skal ses og kunne læses i. Skal du præsentere i et stort rum? Er det lyst eller mørkt? Hvad er opløsningen? Hvor langt væk sidder publikum? Eller skal præsentationen sendes ud og kunne åbnes på en mobilskærm? Alle disse faktorer er afgørende for læsbarheden (font-type, font-størrelse, farve kontrast mv) Så test altid læsbarheden ifht. konteksten så du er sikker på præsentationen let kan aflæses.


Opdel dine slides

Det er lidt af en myte inden for præsentationsdesign at du altdi skal forsøge at begrænse antallet af slides. Begrænsning af antal vil ofte tvinge dig til at skulle presse mere indhold og flere budskaber ind på et enkelt slide. Og det er dårligt af to grunde; for det første fordi det skaber tunge, overfyldte slides; for det andet fordi det gør det svært for publikum at vide hvad de skal fokusere på, når mange forskellige budskaber vises samtidigt. Du sparer heller ikke tid i din præsentation ved at der er færre slides – du bliver bare mindre effektiv og upræcis. Istedet bør grundreglen være at dedikere ét slide til én pointe. Derfor hellere opdel et slides med to figurer til to slides – med mindre der er tale om to figurer der skal ses i sammenhæng og er en del af samme historie. Opdeling af slides gør muligvis at du for flere slides, men fokus skærpes markant, og du styrer aktivt hvornår publikum skal forholde sig til hvad.


Undgå slide monotoni

Et ensformigt og repetitivt slide deck er ikke kun kedsommeligt, det gør det også sværere for publikum at skelne mellem de forskellige delhistorier og dermed også at huske dem.
Selvom du har indhold der er ensformigt og fordrer en hvis form for struktur, men sigt alligevel efter at præsentere det med variation og engagement. Skab variation ved hjælp af layout, illustrationer, farver, ikoner mv.  for at gøre det lettere at navigere og skelne mellem dine slides og sektioner i dit slidedeck. Målet er at skabe præsentation du kan huske og hvor hver enkelt historie står klart i hukommelsen.

Vær konsistent

Konsistens er afgørende for en hver præsentation – konsistens i tone of voice, layout, på billedsiden og alt der i mellem. Det er et meget let råd at give, men svært at opnå og bibeholde. Man ender tit op med en samplet præsentation, der mere ligner et kludetæppe af forskellige udtryk, typologier og indhold der ikke helt taler samme sprog – især hvis man tilføjer slides fra andre præsentationer. 
Det kan være farver der ikke stemmer overens eller bruges på samme måde, tekst der hopper, fontstørrelser der skifter og andre designvalg der kan virker ubetydelige men mudrer i det store billede – selv for ikke-designere. Derfor er det helt essentielt at være opmærksom både på et sammenhængende overordnet visuelt udtryk, men også at være konsistent helt ned til mindste detalje.

Giv plads til at dit indhold

Det kan være meget fristende at forsøge og maksimere dine slides; tilføje lidt mere indhold, en ekstra illustration eller lige lidt mere tekst – alt sammen for at være sikker på din pointe er forstået. Men ved at gøre det tvinger du mere indhold ned på mindre plads og det vil uundgåeligt gøre dine slides mere tætte, mudrede og med dårligere læsbarhed.
Forsøg derfor at tvinge dig selv til at kun at inkludere én visual (billede/diagram/graf/etc.) til ét slide. Lad istedet dine indholdselementer få plads omkring sig for bedre læsbarhed og et mere rent udtryk. Simple og koncise slides vil gøre det lettere at holde fokus, at afkode og ser bare bedre ud.

For flere råd og indsigter i præsentationsdesign, bør du se hele vores notesbog om præsentationer hvor vi har samlet de bedste og mest grundlæggende råd om præsentationsdesign og præsentationsteknik. Konkrete, ærlige og kondenserede – fra 10+ år erfaringer.

Ferdio
Hej 👋 Dette er ikke en AI chat. Vi sidder faktisk klar til at skrive tilbage i den anden ende, så spørg endelig løs…

Har du et projekt?

Tag endelig fat i os
51929609 eller info@ferdio.com